Ved en traditionel træfældning, hvor træet kan lægges ned i sin fulde længde, laver man først et forhug, som man bruger til at dirigere træet i den rigtige retning. Ved at gøre det på den måde, kan man lægge træet i lige den retning man ønsker, og således undgå at ramme eventuelle forhindringer.
Somme tider kan man risikere at træet har baghæld, hvilket betyder at det hælder den modsatte vej af den vej man gerne ville have træet væltet. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at topkappe træet. En anden metode kan være at sætte et spil og en wire i træet, og så simpelthen trække det den rigtige vej.
Uanset hvordan dit træ skal fældes, så er vi uddannede til det og leverer den bedste service og det bedste resultat. Så kontakt os og få et uforpligtende tilbud.